Mulige tilvalg til Ulykkesforsikring
Faginvaliditet
En ulykke kan have konsekvenser for arbejdsevnen. Privatsikring tilbyder dette tilvalg til læger, tandlæger, dyrlæger, sygeplejersker, kiropraktorer og fysioterapeuter. Dækningen giver en forhøjet erstatning hvis du får skader på fx syn, fingre og hænder.
Tandskade
Dækker behandling af skader på tænderne efter en ulykke, og dækker også skader i forbindelse med spisning, hvis der har været en unormal genstand i maden – fx en sten i dit rugbrød.
Dobbelterstatning
Privatsikring fordobler din erstatning, hvis din méngrad overstiger 30 procent efter en ulykke, som er dækket af din ulykkesforsikring.
Død
Privatsikring betaler den valgte sum i din police til dine efterladte, hvis du dør som følge af en ulykke, der er dækket af forsikringen.
Strakserstatning
Efter en ulykke kan det gøre en forskel med en erstatning, der udbetales hurtigt efter ulykken. Måske er der behov for ekstra transport, børnepasning eller takeaway. Du får hurtigt udbetalt et kontantbeløb på 12.000 kr. ved fx brudskader – også selvom skaden ikke giver varige mén.
Udvidet strakserstatning
Ved mere voldsomme skader som fx tab af synet eller skader, der kræver transplantation eller amputation træder den udvidede strakserstatning til. Se mere i dine betingelser, hvor du finder den komplette liste over skader og erstatningsbeløb.
Motorcykel
Holder du af det frie liv på landevejen med en motorcykel, så ved du, at der kan ske ulykker, hvor det er en god idé at være ekstra dækket. Tilvalgsdækningen træder til ved ulykker, der giver varige mén.