Læs mere om Renter

Rentetilpasning

Når du skal have ny rente på dit Tilpasningslån, er det oplagt at overveje, om du ønsker at ændre lånet. Læs mere her, og få en opdatering på lån og renter.

Hvad er en rentetilpasning?

Har du optaget et Tilpasningslån, har du en rente, der ligger fast i en periode på fx 3 eller 5 år ad gangen. Når denne tid udløber skal du rentetilpasse - altså have en ny rente på dit lån.

Vil du omlægge lån med fast rente? Læs mere her: Vil du gerne omlægge dit lån eller optage et nyt lån?

Renten på et tilpasningslån er variabel, hvilket betyder at du til en rentetilpasning kan opleve at din månedlige ydelse enten bliver lavere ved en lavere rente eller højere ved en højere rente.

Se også: Dagens obligationskurser - Udbetaling

Hvis du ikke tilpasser dit lån med hjælp fra din rådgiver, vil renten automatisk blive tilpasset. Vi anbefaler dog, at du altid snakker med din rådgiver om rentetilpasningen, så den tilpasses til din økonomiske situation.

Hvad skal du overveje?

Når dit lån skal rentetilpasses, er det oplagt at overveje, om du fortsat har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. Det er nemlig langt det nemmeste og billigste tidspunkt, hvis du fx overvejer at omlægge lånet til en anden låntype med fast rente eller låne yderligere til energirenovering af din bolig. Prøv fx vores Energiberegner for at se din boligs grønne potentiale.

På vores renteprognose-side kan du se vores forventninger til renten nu og i det kommende år. Du kan også lave en vejledende beregning på forventninger til din rentetilpasning her:

Rentetilpasningsberegner

Til dig der har et Tilpasningslån i Totalkredit, som snart skal have tilpasset renten. Beregneren giver dig en idé om, hvad renten og ydelsen på dit Tilpasningslån ville være, hvis dit lån skulle rentetilpasses på baggrund af renten i dag.

Behov for rådgivning?

Vil du vide mere om dine muligheder for at rentetilpasse? Udfyld denne kontaktformular. Så bliver du hurtigst muligt bliver kontaktet af en rådgiver.

Forløb ved rentetilpasning

  1. 1

    Ca. tre måneder før en rentetilpasning får du besked fra os.

  2. 2

    Du skal beslkutte, om du vil beholde dit lån eller ændre det - fx lægge om til en anden type lån.

  3. 3

    Beholder du lånet, skal du ikke gøre mere.

  4. 4

    Den nye rente bliver fastsat ved en auktion, der løber over nogle dage.

  5. 5

    Efter auktionen får du besked fra os om din nye rente og ydelse.

  6. 6

    Ca. tre måneder efter rentetilpasningen betaler du den første ydelse med den nye rente.

Mere om rentetilpasning